Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på.

Værdien af offentlig innovation kan også have flere bundlinjer. Det kan være kvalitetsforbedring, større effektivitet, styrket demokrati, øget medarbejdertilfredshed eller indfrielse af politiske mål.

 

I CFIA arbejdes der med en designdreven tilgang til innovation med afsæt i internationalt anerkendte innovationsmetoder.

CFIA består af et team, der har stor erfaring med designdreven innovation i den offentlige sektor. Borgerne og civilsamfundet involveres i skabelsen af nye eller forbedrede offentlige services, og der arbejdes med et bredt udvalg af metoder, fra mange forskellige fagdomæner såsom design, antropologi, forretningsudvikling og evaluering.

CFIA i Aarhus Kommune er:

  • et fælles mødested og værksted for innovation i Aarhus. 
  • innovationspartner i innovationsprojekter.
  • udbyder af et kommunalt kompetenceforløb i innovation.

Se og læs mere om CFIA nedenfor i filmpræsentation og på deres hjemmeside:

Link til filmpræsentation

Link til CFIA's egen hjemmeside