Bystyret i Udaipiur har ønsket at samarbejde med Aarhus om at udvikle strategier for vandområdet med fokus på udvikling af en moderne vandforsyning og spildevandshåndtering, en bæredygtig byudvikling omkring byens flod samt en effektiv offentlig forvaltning. 

Helt konkret er der igangsat et projekt om udvikling af arealerne omkring floden – Ayad River – der løber tværs gennem Udaipur. Sammen med lokale partnere er de danske eksperter også involveret i et projekt, der skal forbedre byens spildevandsrensning og optimere energiudviklingen i forbindelse med rensningen af vandet og håndtering af slammet. Endelig samarbejdes der om at reducere vandspildet og forbedre kvaliteten af drikkevandet til byens ca. 450.000 indbyggere.

Den nordindiske by, Udaiur, er kendt som østens Venedig og tilbyder blandt andet turisterne smukke søer og paladser.

Udaipur har afsat midler til at stoppe udledning af spildevand til floden Ayad og byens smukke søer samt at lukke de gamle åbne kloakker, som stadig findes i den gamle bydel.

Samarbejdet mellem Udaipur og Aarhus har afsæt i en skriftlig samarbejdsaftale indgået mellem de to byer.