Med deltagerbudgetter gentænkes måden de kommunale opgaver løses og ressourcerne prioriteres i samarbejde med borgerne. Samtidig er deltagerbudgetterne en metode til at inddrage borgerne i det kommunale maskinrum og øge interessen for at tage del i det lokale demokrati.

Deltagerbudgetter involverer borgerne i udvikling af løsninger til en konkret udfordring i et område, med et øremærket budget knyttet til. Borgerne er også med til efterfølgende at prioritere og udvælge hvilke(t) løsningsforslag, de mener, der er de bedste for dem og/eller deres lokalområde.

Deltagerbudgetter udspringer af arbejdet i Medborgerskabsudvalget. Siden er metoden blevet udviklet og afprøvet på tværs i kommunen med en ambition om at udvise risikovillighed og vovemod. Erfaringerne fra arbejdet med deltagerbudgetter er samlet og evalueret i både 2017 og i 2020. 

Arbejdet med deltagerbudgetter bliver godt modtaget på tværs af alder, hvor både unge, voksne og ældre samskaber. Borgerne fortæller os, at de oplever kommunens hjælp som et stort plus i forhold til kvalificering, brobygning mellem borgere og kommune og i forhold til at skærpe borgernes indsigt i det kommunale system.

Vi borgerne deltog med liv og sjæl. Der var en fin fælles diskussion omkring projektet. Det var også rart med den eksperthjælp, som kommunen stillede til rådighed – så fik vi et frisk pust udefra og projektet blev til et samarbejde.
– Borger

Ser man rundt i verden, er der to overordnede tilgange til arbejdet med deltagerbudgetter. Den ene er Porto Alegre og den anden Kölnmodellen. I Aarhus Kommune har vi arbejdet med begge modeller, og vi har udarbejdet vores egen Aarhusdefinition for deltagerbudgetter med tilhørende tjekliste for god praksis.

I Aarhus Kommunes investeringsplan 2024-2033 er der afsat 10 mio. kr. om året til medborgerskab og udvikling i oplandet. én af metoderne til at udmønte puljen er deltagerbudgetter.